De fleste jorden
over er bekendte med Sct. Patrick’s Day. De færreste er egentlig klar over,
hvorfor man går amok med grønt tøj, kløvere og våde varer.
Sct. Patrick var en
englesk knægt, der i starten af 400-tallet blev bortfært og solgt som slave i Irland.
Her trællede den unge Patrick så i nogle år, indtil det lykkedes ham at flygte
til Gallien. Her blev han optaget af kristendommen og omvendt. Ifølge
traditionen, så modtog Patrick en drøm fra Gud, der bød ham at rejse tilbage
til Irland, hvor han omvendte irerne til kristendommen, kæmpede med druiderne
(og vandt) og fordrog slangerne fra landet.
Se, der er indtil
flere sjove bemærkninger til historierne om Patrick. Han er med al
sandsynlighed en rigtig, historisk person – der findes overleverede skrifter
fra ham. Men hvor meget der er overdrevet (såsom drømmen fra Gud...) er jo nok
lidt op til den enkelte at vurdere ;) Dog kan det indskydes, at der aldrig har
været slanger i Irland, så hvorfor han er kendt for at have fordrevet dem, er
ret uvist. Desuden samarbejdede han med de irske druider, og selvom han nok
ikke med et trylleslag omvendte alle irerne, så var de betydeligt tidligere
kristne end eksempelvis englænderne.
D. 17. marts markerer den dag, hvor Patrick døde. Hvornår man gik fra en mere gudfrygtig mindeceremoni for den irsk udnævnte helgen til voldsom fest iført grønt er lidt uvis, men hvem er man at klage :D
Nå, men efter denne
lille historietime, vil jeg så fortælle om min Sct. Patrick’s Day her i Dublin
;) Som det nok kan tænkes, så er det en ret stor begivenhed!
Megan kom hjem til
mig tidligt om morgenen lørdag d. 17- marts, hvor vi lavede en god, solid
morgenmad sammen med toast, æg, bacon og baked beans, skyllede ned med en kop
stærk kaffe med en smule whiskey i – bare til at starte dagen på! Vi begav os
derefter på gåtur indtil midtbyen, for at beundre mængden af grønt. Der var
stillet midlertidige minitivolier op og der var fuldstændigt pakket af
mennesker – alle bærende grønt! Vi følte os ærligt talt lidt udenfor, for vi
havde kun en grøn bluse på ;)
Med en smule
medbragt vin (i en drikkedunk, da det faktisk er ulovligt at indtage alkohol i
offentligheden – selv på Sct. Patrick’s Day, hvor man i stedet ser utrolig
mange ”saftevandsflasker” eller brune papirsposer med en flaske i) fandt vi os
en super god plads til paraden, lige ved The Spire. Hele O’Connell Street, som
er en kæmpegade, var lukket af til formålet. Selve paraden var super fed! Med
masser af marchbands (fra USA...), optog, ildgøgl, dansere og lurrendrejerer!
Bedste var en kæmpe fisk og en lang del af optoget i steampunk stil!
Efter optoget fik
vi os en meget grøn is, indkøbt noget chokolade til senere og fundet jeg ved
ikke hvor meget grønt udstyr, som folk havde tabt under paraden, som vi ivrigt
iførte os for at smelte bedre i med dden grønne masse!
Vi mødtes så med
Lauren, Frederik og en god del andre på en hyggelig bar, fik lidt frokost og
lidt mere væske (det er jo vigtigt at få nok med væske...) inden vi drog mod
Kierans hus. Vi samlede Becca og hendes veninde op på vejen.
Hos Kieran var der
masser af hans venner, som vi så festede med (her er vi vel nået til en
fem-seks tiden om eftermiddagen/aftenen). Jeg kan konstatere, at energidrikken
Monster passer glimrende med vodka.
Kieran havde fået
anskaffet noget Poitin, udtales potjiin, som er noget meget, meget stærkt irsk
hjemmebrændt alkohol. Det destilleres på kartofler eller maltet byg typisk.
Egentlig, så er det strengt taget ikke helt lovligt (lidt ligesom al norsk og
svensk hjemmebrænderi), da det er meget stærkt, men et af Kierans
familiemedlemmer (vi lader af sikkerhedsmæssige årsager den præcise relation
udgå ;P) havde givet Kieran noget, da
han ved tidligere lejlighed havde lovet mig, at det skulle jeg da smage.
Og smagt på det fik jeg da. Vi fik et meget lille shot med det, som i øvrigt
skulle drikkes langsomt. Man drikker ikke særlig meget af det. Smagen var lidt
som en blanding af vodka og snaps med en sødlig eftersmag... Meget anderledes!
Det blev da også
til en enkelt mundsmag mere af stadset inden nogle folk tog ind til byen igen
og Megan og jeg tog med Kieran og hans venner videre til en husfest. Og her
skal jeg så love for, at poitinen begyndte at virke. Hold da op.
Megan og jeg havde
en fortsat voldsomt underholdende aften, der endte hjemme hos mig, hvor vi
spiste lasagne (Granny Callahnan’s <3) og så tv inden vi fik væltet op
ovenpå.
Hele den næste dag
blev tilbragt på sofaen først med at se en eller anden tegnefilm, så Clerks og
så LoTR 2 (extended naturellement) og bestille pizza ;)
Kan kun sige, at
det at fejre Sct. Patrick’s Day herovre var en succes! Jeg havde en voldsomt
underholdende dag! :D
Sidste og
afsluttende bemærkning om Patrick: efter sigende skulle Patrick være gået op på
eet bjerg her i Irland og have diskuteret med Gud. De to kom så frem til, at
for at ”skåne” de troende irere, så lovede Gud, at han ville lade Irland synke
i havet inden Dommedag (vist nok syv år
inde) – derfor siger mange irere, med et glimt i øjet, at jorden ikke går under
i 2012, da Irland i så fald ikke ville være her længere :P
|
På vej til parade |
|
Saftevand... |
|
Parade |
|
Parade |
|
Megan nyder paraden |
|
|
Parade | |
|
Parade |
|
Parade |
|
Parade |
|
Parade |
|
Parade |
|
Nu med grønne is |
|
... Og kappe |
|
... Og kæmpe hoppebold |
|
Lauren med tre aussies |
|
Er der mon poitin i koppen? |
|
Kieran viser poitinen frem - Lauren er skeptisk |
|
Houseparty |
|
Houseparty |
|
Houseparty |
|
Kierans bror Adrian - med stjålne ting (Megans og mine) |
|
Kieran med flag |
|
Houseparty |
|
Fra paraden :) |