tirsdag den 20. marts 2012

From Denmark with Love and Other Tales


Ugen efter min tur til London var travl. Jeg havde intet mindre end tre essays (= opgaver, ikke den danske betegnelse for essays ;)), der skulle afleveres, inden Christian kom på besøg om fredagen, hvor jeg også ville få spring break i to uger.

Egentlig skulle jeg ud på campus om fredagen og aflevere nogle kopier af mine opgaver fysisk, så jeg desværre ikke kunne hente Christian i lufthavnen. I sidste øjeblik fik jeg dog Daire til at aflevere dem for mig og hoppede på en bus ud til lufthavnen. Det var dejligt at kunne overraske Christian med at være der, da han landede.
Det var så skønt at have ham på besøg og vi havde en virkelig god uge herovre. Vi fik lavet en masse god mad den første weekend og var på en masse forskellige markeder, både madmarkeder og loppemarkeder. Især et af de madmarkeder vi var på om søndagen var rigtig sjovt. Der var al mulig slags mad og det føltes rigtig som en gammeldags søndagstur.
Om mandagen tog vi på hike til Glendaloug, hvor jeg var i januar på en udflugt arrangeret af UCD. Der går ikke rigtig busser derud, udover et privat busselskab, som kører derud og hjem på en dag, men hvor man kun får 3½ time derude. Det var et problem, for vi ville gerne på et langt hike, der var bedømt til at tage 41 time. Vi købte derfor kun en enkeltbillet og besluttede os for, at vi ville tage hjemtransporten som det nu engang kom, evt forsøge at tomle, hvilket skulle være nemt i Irland.
Turen var utrolig smuk og vi tog os god tid og havde både udsigtspauser og frokostpause med en fantastisk udsigt og lækkert brød fra gårsdagens marked. Alligevel nåede vi faktisk lige præcist tilbage til at se bussen hjem til Dublin ankomme, så vi hoppede på den, meget tilfredse med os selv og vores hurtige tid, selvom vi ikke havde skyndt os.

Vi fik set både byens vikinge- og middelaldermuseum, som faktisk var rigtig godt, og Guinness Storehouse, hvor vi nød en pint of the black stuff på toppen med udsigt til hele byen.  På vej hjem derfra fik vi os så sneget ind til en kunstfernisering, set på meget dyr og lidt sær kunst og drukket gratis vin.
En af de andre dage fik vi spist på den kinesiske restaurant, som Henneberg viste mig, da hun var her og var i biografen og se Chronicle og Safe House. Egentlig havde vi kun købt billet til den ene, men man kan biograf hoppe herovre og bare gå ind i en ny sal bagefter.
Vi var på endnu en lille gåtur ude langs kysten mellem byen  Bray og Greystones (igen en tur som Henneberg gjorde mig opmærksom på) og fandt nogle vildt billige (50 cent) og nye bøger i en genbrug derude.
Om aftenen var vi ude at spise på den hyggeligste lille indonesiske restaurant, The Cameleon. Vi fik voldsomt god mad og sluttede aftenen af i selskab med min amerikanske veninde Molly og hendes moster og kusine, der var på besøg. Hendes moster var utrolig gavmild og gav både Christian og jeg drinks, efter udtalelse om, at hun godt vidste, hvordan det var at være en fattig studerende (:
Fredag aften var vi i byen med Frederik og hans søster Simone, der også var på besøg. Vi mødtes med en masse andre udvekslingsstuderende, blandt andet Lauren og min ven Kieran gjorde o også selskab senere sammen med en af hans venner. God aften ude (:
Efter en sidste voldsom hyggelig dag med en sidste gang markeder, shopping, pubs og god mad, måtte jeg sige farvel og sætte Christian på en aircoach ud til lufthavnen. Savner ham allerede meget igen, men det var utrolig dejligt at have ham på besøg – og der er kun to små måneder, til jeg kommer til Dk i maj og besøger ham! (plus andre ;))

Tirsdagen efter hoppede Daire og jeg på en bus til Carlow, hvor James samlede os op. Vi skulle ned og besøge Lester og hans familie i Dungarvin.  Hans familie tog vældig godt imod os og vi blev fodret godt! Både af hans mor, men helt bestemt også af hans bedstemor, der endda endte vores visit med at stikke os hver især 10 euro (James fik 20, til benzin) som lommepenge. Det er godt nok lang tid siden, at  nogen har stukket mig en seddel i hånden til ”snolder”, så var simpelthen så rørt og glad. Vi brugte det meste af tiden tirsdag og onsdag på at hygge os. Enten spise mad, gå tur langs stranden eller i byen, spille spil, køre ture i landskabet og se film. Var meget hyggeligt med sådan et hjemmevisit hos en familie, da jeg jo ellers bare bor her i Dublin, mens drengene ofte tager hjem til deres familier.

Nu er jeg så tilbage i Dublin igen, godt læssede med madrationer fra Lesters mor og bedstemor (herunder er særlig populært Lesters bedstemors lasagne!)

Var også lige forbi Blackrock i fredags, hvor Simon havde inviteret til dansk smørrebrød. Vi var en ret stor flok, men der var sygt meget lækkert smørrebrød! (Simon havde plyndret Lidl for rugbrød og generelt bare lavet voldsomt meget mad). Der var vist ti forskellige slags og nåede dem alle igennem (og var meget, meget mæt bagefter!), men yndlingsmadden må næsten være den norske laks med hytteost og avocado og kolde, nye kartofler med mayonnaise, rå løg og tomat. Mmmh!



Carroll's
Lækker frokost
Okay, hvor syret er det lige??? :P




Food Market
Food Market

Glendalough

Glendalough

Glendalough

Glendalough

Guinness Storehouse

Guinness Storehouse

Dejlig middag på The Cameleon

På pub i Temple Bar

Snake bites på The Celt
Forsyninger hjemmefra!


<3

På tur med drengene

James' ;P

Walking in the park

Walking

Der spilles spil :D

Tur på stranden

Tur på stranden

Der erobres sten

Der skues (og fjolles)

Mega lækker frokost arrangeret af Lesters bedstemor! Sjældent været så mæt

Meditation ved den bundløse sø

Bundløs sø

Drengene laster sten i den bundløse sø

Irish wilderness

James bil

Får på vejen

Får på vejen

Daire's! xP
Var også lige forbi Blackrock i fredags, hvor Simon havde inviteret til dansk smørrebrød. Vi var en ret stor flok, men der var sygt meget lækkert smørrebrød! (Simon havde plyndret Lidl for rugbrød og generelt bare lavet voldsomt meget mad). Der var vist ti forskellige slags og nåede dem alle igennem (og var meget, meget mæt bagefter!), men yndlingsmadden må næsten være den norske laks med hytteost og avocado og kolde, nye kartofler med mayonnaise, rå løg og tomat. Mmmh!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar